søndag den 20. november 2011

Julen nærmer sig med hastige skridt!

Julen nærmer sig jo med meget hastige skridt. Butikkerne bugner af juleting og pynt, TV2 sender julereklamer og jeg er allerede begyndt at tænke på pakkekalender og julegaver. 11 dage er der igen, inden kalenderen siger 1. december.

Ofte synes jeg, at julen begynder alt for tidligt (læs: starten af november), men ikke i år, hvilket har været ovenud dejligt. Nu kan man faktisk glæde sig til december, på trods af 2 x skoleprojekter og masse af arbejde :) Tror alt min fritid skal bruges med at julehygge med kæreste T, veninderne og familien og indkøb af julepynt og julegaver.

Har allerede købt et kalenderlys til lejligheden. Overvejer nu hvordan adventskrans skal se ud. Har faktisk lysestagen nedenfor, dog i sølvfarvet, som jeg overvejer om skal forvandles til en adventsstage, med lidt kugler og gran.




Ellers overvejer jeg at lave noget i stil med billedet herunder. Har et stort zinkfad og en masse kugler, så er det vist bare at anskaffe sig nogle store bloklys i hvid eller rød. Åhh der er mange muligheder :D



Boligliv.dk



Håber alle har haft en dejlig weekend. Min har stået på besøg fra Tyskland, chokolade-fondue med veninde og nu slutter jeg weekenden af med forhåbentlig at vinde i håndbold.

God søndag :)

/Jeanette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar